Viser opslag med etiketten 1. Løbeteknik. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten 1. Løbeteknik. Vis alle opslag

1.8 Det gør ondt

En udbredt sætning blandt løbere (næsten lige så udbredt som "sikke fede bakker" og "jeg elsker at løbe i sand"), er "det gør ondt i _____".

Jeg har en klar holdning til dette:
Det skal ikke gøre ondt at løbe

1.7 Vejrtrækning

I kategorien "hvor svært kan det være, det er jo bare at gøre det … Hov! Nu kan jeg mærke stor forskel!" finder vi også kunsten at trække vejret.


Med den rette ryg, skuldrene tilbage og brystkassen fremme, som beskrevet under "Kropsstilling", er der åbnet for luftvejene.
Motoren kan være nok så stærk og hurtig; hvis der ikke kommer brændstof til tanken, kører den ikke.

1.6 Godtfodsløb

Overskriften kunne måske i stedet have været "Udviklingen af min teknik", eller mere ærligt "Hvordan havnede jeg lige her??" ...

Som så mange andre har jeg også været igennem ondt diverse steder i benene og haft mere eller mindre (nej, drop det sidste. Bare mere) ufrivillige pauser uden løb.
Jeg har også snuset rundt på Nettet efter diverse kloge ord og har endda nogle gange overvejet, om jeg ligefrem skulle melde mig til et kursus i løbeteknik.

1.5 Ned ad bakke

Ideelt set gælder det om at være så vinkelret på underlaget som muligt – altså læne dig fremad og flytte fødderne så hurtigt, at du ikke vælter. Det kræver mod, kondi og fuldt engagement. Heldigvis kan det øves gradvist.

Find en linie ned ad sporet. Tænkt på dit tyngdepunkt som den "pakke", der skal fragtes ned.

1.4 Op ad bakke

Det er en fordel at kaste armene frem. Med stor kraft.

Slyng dem fremad og opad, som om du holder noget tungt i hænderne – Kroppen følger med, da den jo hænger ved i skuldrene. Det bliver både nemmere og hurtigere at komme op.

Plus du får trænet armene, mens du løber!

1.3 Brug af fødderne

På flad vej og sti behøver fødderne ikke løftes synderligt meget. Blot så du ikke snubler over ujævnheder i fortovet.

I skoven er det anderledes. Fødderne skal hæves mere, da du skal forbi sten, rødder, mv. ... Netop essensen af trailløb!

1.2 Brug af armene

Brug nu de arme rigtigt!
Det er ikke kun fødderne, du løber med; det er hele kroppen.
(Ok, til tider kan man bare slå hjernen fra, men ellers …)

1.1 Kropsstilling

Som udgangspunkt: Løb højt og stolt :)

Ret ryggen, skuldrene tilbage, brystkassen frem. Så er det nemmere at trække vejret.

Forestil dig, at du giver et high-five. Ikke for fuld hammer, men afslappet, glad og "Yes! Godt gået"-agtigt. Smil gerne imens. Det er omtrent sådan, du skal holde ryggen og skuldrene.

1. Løbeteknik

Helt ærligt, hvor svært kan det være?
Det er jo bare at løbe af sted … Ikke?
Det gør muligvis ondt i knæene, man får vabler og blå negle, gnavsår på tæer og fødder. Sådan er det at være løber.
… Ikke?

Nej.