I kategorien "hvor svært kan det være, det er jo bare at gøre det … Hov! Nu kan jeg mærke stor forskel!" finder vi også kunsten at trække vejret.
Med den rette ryg, skuldrene tilbage og brystkassen fremme, som beskrevet under "Kropsstilling", er der åbnet for luftvejene.
Motoren kan være nok så stærk og hurtig; hvis der ikke kommer brændstof til tanken, kører den ikke.
Lungerne befinder sig som bekendt inde bag ribbenene; hvis de er lukket sammen, er der ikke plads til at lungerne kan udvide sig …
En sammenkrummet statur, hovedet bukket forover og armene op og svinge foran kroppen – det bremser ret effektivt for lufttilførslen.
Virker det ikke rigtigt, det med at løbe med den rigtige kropsstilling, så fortvivl ej!
Der er to enkle metoder, der kan hjælpe med få mekanikken til at fungere, også selvom du har adskillige års dårlig vane med at krumme sammen indarbejdet i muskulaturen:
1. Du må ikke kunne se dig selv
Jeg mener ikke billedligt talt, som i "jeg kan ikke se mig selv løbe 🤷" …
(Hvis du har den indstilling, er det her nok ikke den rigtige blog at være inde på.)
Du ikke må kunne se dine hænder, fødder eller andet, når du løber ud af lige, flad vej.
Hvis du kan se dine arme, skuldre, fødder eller andet, øre du formentlig én eller flere ting af følgende:
- kigger for meget nedad (kig fremad)
- svinger armene ind foran kroppen (få hænderne mere ned og mere ud mod siderne)
- tager for lange skridt (kortere skridt, land med fødderne under dig, så du ikke lander på hælen)
Jeg bruger det selv som mantra på ture, hvor jeg kan mærke, jeg begynder at blive træt: Hvis jeg kan se noget af mig selv, skal jeg rette op!
Det kan virke besværligt og unaturligt, især fordi man har tendens til at krumme sammen, når man bliver træt – men det er en god investering!
Ikke at kunne se dele af sig selv = åbent for alle luftveje
2. Slap af i skuldrene
Hvis du har fornemmelsen af ikke at kunne trække vejret, selvom du prøver, er det højst sandsynligt fordi, du spænder i skuldrene og brystmuskulaturen.
Og når først det er spændt op, er det næsten umuligt at slappe af igen på samme løbetur.
Næsten.
For der er et trick …
Hvis du på begge hænder presser spidsen af tommelfingeren ind i yderste led af pegefingeren, kan det medvirke til, at skuldrene slapper af.
Det er nærmest "omvendt lotushåndstilling" (omvendt-chin-mudra) 😊
Der skal ikke presses så hårdt, at det bløder.
Men lidt pres på, må der gerne være.
Imens kan du så tage en dybe og (forholdsvist) rolige indåndinger.
"Omvendt lotus-hånd"
Det virker små-syret ...
Jeg kan ikke henvise til noget sundhedsfagligt skrift om, hvorfor det virker … eller nogen anvisninger på det i det hele taget 🙃
Min teori er, at man ikke kan spænde musklerne i arme og hænder på den måde og samtidig opretholde en spænding i skuldre og brystkasse.
Derfor får det dig til at slappe af og åbne for lufttilførslen igen.
Give it a shot 😀
Det skader i hvert fald ikke.
Kropsstilling | Brug af armene | Brug af fødderne | Op ad bakke | Ned ad bakke | Godtfodsløb | Vejrtrækning | Det gør ondt!
Indhold | Løbeteknik | Spor, ruter og steder | Turberetninger | Udstyr | Artikler | Diverse