Overskriften kunne måske i stedet have været "Udviklingen af min teknik", eller mere ærligt "Hvordan havnede jeg lige her??" ...
Som så mange andre har jeg også været igennem ondt diverse steder i benene og haft mere eller mindre (nej, drop det sidste. Bare mere) ufrivillige pauser uden løb.
Jeg har også snuset rundt på Nettet efter diverse kloge ord og har endda nogle gange overvejet, om jeg ligefrem skulle melde mig til et kursus i løbeteknik.
Hvad jeg dog fandt frem til i mellemtiden, var, at det var, når jeg havde de bedste løbeture, at det gik mest smertefrit.
(Ikke at der er noget galt i at tage et teknikkursus; jeg betragter det bare som en del af hyggen at eksperimentere og analysere mig frem.)
"No shit, Sherlock!", kunne man fristes til at sige; men krøllen er, at når jeg har en god løbetur, er mine tanker et helt andet sted, end hvordan fødderne bliver sat i jorden, hvordan kroppen bevæger sig, og hvor hurtigt det går.
Med andre ord er jeg bare, hvor jeg er, og jeg nyder hvert et øjeblik.
Dette kunne jeg flere gange observere hang sammen med, at jeg udelukkende var træt bagefter – der var ikke nogen smerter eller ømhed.
I lang tid gik jeg ud fra, at det jo var helt naturligt, at jeg havde det godt, fordi jeg bevægede mig rigtigt.
Men ...
Hvad nu, hvis det var omvendt?
At det netop var, når jeg ikke var bevidst om, hvordan kroppen bevægede sig, og den så at sige selv fik lov at styre skidtet, at det gik bedst.
Altså: Jeg bevægede mig rigtigt, fordi jeg havde det godt ...?
Vandreture og traven rundt i bakker og bjerge har altid været en stor fornøjelse.
Nogle gange har jeg været slået over i løb, andre gange var det bare gå-tempo.
Jeg havde lagt mærke til – men ikke hæftet mig videre ved – at mit løb sådan set bare var en hurtigere bevægelse af fødderne. Jeg ændrede altså ikke specielt position eller kropsstilling ved at slå over i løb.
(Det er muligt, at en videooptagelse vil ændre dén opfattelse.)
Af og til syntes jeg, at nu skulle det altså mere tempo og distance på, så hvis jeg virkelig ville noget med det løb (hvad det begreb så end dækker over), måtte jeg have det lange ben foran.
Helt bogstaveligt.
Jeg koncentrerede mig om at tage gode lange skridt og virkelige komme fremad.
Og det gjorde ondt i knæene.
Hver gang.
Min egen oversættelse af dette var, at jeg ikke havde trænet nok og løb for lange distancer uden på nogen måde at være i form til det.
At jeg kunne løbe 20-25-30 km rundt i Nuuk og i mine egne tanker uden problemer, men ikke kunne løbe 5 km, når jeg "gjorde det rigtigt", studsede jeg sjovt nok ikke over.
Hvilket den dag i dag fylder mig med usigelig undren.
Med Nettets velsignelse af ideer og inspiration gik det pludselig op for mig, at den (forkerte) måde, det faldt mig naturligt at løbe, meget godt harmonerede med nogle af de løbestilarter, jeg kunne se beskrevet.
Godt så. Jeg er måske ikke helt galt på den alligevel.
Hvad mon der ville ske, hvis jeg arbejdede lidt med at løbe på præcis den måde, jeg syntes, jeg havde det bedst med …?
Det er så ikke nemt!
I det øjeblik jeg begynder at lægge mærke til, hvordan jeg bevæger mig, kommer jeg væk fra den "naturlige" stil.
Jeg skal med andre ord have narret mig selv til at tro på, at jeg ikke lægger mærke til, hvad jeg gør, mens jeg kigger på mig!
Det er jo som at spille skak mod sig selv og forsøge sig med to hemmelige strategier!
(Visse vil formentlig påstå, at det burde være nemt nok, da jeg alligevel sjældent selv ved, hvad jeg foretager mig. Men det er blot løse rygter uden hold i virkeligheden!)
I min selvransagelse fandt jeg også ud af, at én af mine største hurdler var ømme tæer med mærker og sår, og negle der havde fået grundigt bank.
Efter længere tids forsøgen med strømpekombinationer og indplastring og hvad ved jeg, fik jeg endelig nogle sko, hvor der var plads til tæerne.
Sikke en velsignelse!
Hvorfor havde jeg været så lang tid om at finde dem??!!
Sko med god plads til tæerne er underligt nok samtidig mere eller mindre barfodssko med zero-drop. Der er ikke det store udvalg af "almindeligt" drop (er der mon noget, der hedder det? Nu er der!) plus mønster, hvis man samtidig gerne vil have godt spillerum til tæerne.
Det generede mig nu ikke det store. Ude på sporene i naturen har jeg ikke mærket alverden til, hvilken størrelse drop, mine sko havde.
Men jeg mærkede, at mine tæer ikke gjorde ondt!
Gad vide, hvor meget krudt jeg har brugt, og hvor meget jeg har spændt uhensigtsmæssigt i de forkerte muskler for at kompensere for, at tæerne ikke havde det godt?
Jeg krydrede friheden for tæerne med friheden til at løbe, som jeg syntes, det var behageligt at løbe.
Diverse (netbaserede) indspark med løbeteknik og stilarter har jeg taget som god inspiration, uden at jeg gik nærmere ind i det.
Jeg besluttede mig simpelthen for at løbe på den måde og de distancer, jeg havde det bedst med. Uanset hvad jeg så ellers havde fået af opfattelse af skulle være den "rigtige" metode.
Det skal ikke forstås sådan, at jeg synes, det er noget pjat med løbe-guruer af forskellig art.
Det er takket være folk, der går op i at løbe optimalt, jeg fik skiftet tankegangen fra at-sætte-det-lange-ben-foran til løb-så-det-er-en-behagelig-oplevelse.
Tak til dem, der har lagt energi og nørderi i det.
På 2Do-listen står dog stadig at læse diverse bøger om løb, som tilsyneladende alle andre end mig har læst 😄
En stor fordel er utvivlsomt også, at jeg rent faktisk holder af at løbe.
Jeg løber ikke for at komme i form, ikke for at tabe mig, ikke for at konkurrere, ikke for at kunne føle mig overbevist om, at jeg altså godt kan løbe hurtigere end de andre, hvis jeg virkelig vil, ikke for at kunne fortælle andre, at jeg er løber ...
(Ikke fordi det er noget forkert i at være drevet af noget af ovenstående. Den ene grund kan være lige så god som den anden. Vi har alle vores personlige præferencer.)
Jeg løber simpelthen fordi, jeg har lyst.
Fordi jeg kan lide at være i sneen, mellem træerne, på klippestier, på eftergivelig skovbund.
Og for at finde nye spor. Elsker at finde nye spor!
Hvilket så også vil sige, at hvis jeg ikke har lyst, lader jeg bare vær'!
Det er måske en dum indgangsvinkel, hvis jeg skulle opfylde ét eller andet mål.
Men det skal jeg ikke, så det er det ikke.
Lige nu skal jeg aldrig løbe anderledes … 😉
Min løbeteknik:
Jeg løber, som jeg har det godt med.
Godtfodsløb :)
Kropsstilling | Brug af armene | Brug af fødderne | Op ad bakke | Ned ad bakke | Godtfodsløb | Vejrtrækning | Det gør ondt!
Indhold | Løbeteknik | Spor, ruter og steder | Turberetninger | Udstyr | Artikler | Diverse