13-06-2023
Nu fik jeg at vide et par gange, at jeg snakker for meget på bakkerne, når vi løber 🤷♂️...
Derfor:
Derfor:
En tur med lidt bakker og sådan. Hyggelig. Godt vejr 🌞
(Slut)
... ... ... 🤔
På den anden side: Det hjælper det heller ikke at sige det til mig dérude!
Here goes:
På den anden side: Det hjælper det heller ikke at sige det til mig dérude!
Here goes:
Total fed tur her til aften i Sondrup Bakker, med et smut ind i Uldrup Bakker 🤩
Vi var en mindre flok af sted fra Runners DK Horsens; Lise var guide på en aldeles glimrende rundtur med finurlige singletracks, grusveje dækket med skønt flyde-/flyvesand, så man rigtig kunne få fornemmelsen af at stå på ski i sandet, en masse herlige nedløb – et par enkelte steder, det gik opad – mulighed for at hoppe over grene på sporet, og i det hele taget bevægelse i den store stil 🥳
Der var masser af formidabelt flow, så selvom man forsøgte at løbe stille og roligt, trillede hjulene bare af sted af sig selv, helt uden at man trådte rundt i pedalerne 😃
Nu jeg tænker over det, så var vi da på løbetur, ikke på mtb ... 🤫 Hm. Fornemmelsen var den samme 🤪
Løbe af sted på frihjul! At løbe op og ned i den slags terræn går lige i både ben og hoved – Runner's high direkte ind fra højre …
Naturens show
med et vildt fedt flow
og et trail der' en formue værd 😁
med et vildt fedt flow
og et trail der' en formue værd 😁
(Jeg er sikker på, at både Phineas og Ferb vil tilgive mig den lettere omskrivning 😎)
Vejret var herligt med masser af sol i den blå, skyfri himmel – og skygge til os mellem træerne.
Sporene var naturligvis knastørre, og ud over det småkuperede(!) terræn var der også en pragtfuld duft af varme fyrretræer og skov i det hele taget!
Stemningen var perfekt med en herlig og stærk flok med-løbere, hvor humøret var i top overalt undervejs, og snakken gik strygende 😃
Det er på en tur som denne, at selv en halvgammel helkyniker og normalvis sololøber som mig (eller er jeg helgammel og halvkynisk? 🤔) gerne erklærer, at det er fedt at løbe i selskab med andre 😄
En note om billederne: De øvrige deltagere ses lidt på afstand … Det er ikke for distancere mig fra løbevennerne; men en del af oplevelsen er at kunne give den gas, være opkogt og gennemsvedt, uden at skulle tænke på, om det havner i nærbillede på ét eller andet socialt medie.
Ikke at de billeder ikke blev taget – men de er sendt direkte til de enkelte deltagere til egen administration 😏
Tak for turen, alle sammen!
En rendyrket fornøjelse, intet mindre 🥳
2023 | 2022 | 2021 | 2020 | 2019 | 2018 | 2016
Indhold | Løbeteknik | Spor, ruter og steder | Turberetninger | Udstyr | Artikler | Diverse