Trailløberi: Harzen, dag 2

05-09-2020

Weekendens lange tur stod på programmet: Vi skulle op og klappe stenen på Brocken (Bloksbjerg). Eller i hvert fald stirre intenst på den.

For at gøre det endnu bedre var det ikke en rundetur; bilerne blev parkeret ved Torfhaus, og derfra med taxi ud til Bad Harzburg. En fortrinlig måde at opnå flere opad-meter end nedad-meter 😄

(Nu jeg tænker over det, kunne det modsatte også være tilfældet … men hvor er det sjove i det?! 🤔)

En overmåde fantastisk tur 🏞️ Der var rigeligt til både ben og øjne. De meget kuperede stier gik gennem flotte klippelandskaber, hvor det på vanlig Harzen-vis skiftede mellem grusstier og singletracks.

Vejret var helt klart med os – set fra et rent løbeteknisk synspunkt 😄

Skyerne hang lavt, og vi var velsignede med en mild støvregn/tåge på store dele af ruten, afbrudt af passager med solskin og lun luft.

Ingen overophedning, ingen solstik; vi kunne bare nyde den forfriskende luft.

Det medførte desværre, at der ikke var optimale forhold til at tage gode billeder; man kan ikke få alt 🤷🏻‍♂️

Vi var på besøg på forskellige toppe undervejs, med Brocken som den højeste. Det er jo nærmest en legendarisk top, som man jo skal besøge; men udsigten fra en mindre top, Scharfenstein, lige bag Rangerstationen hvor den lange optur ellers starter, bør man ikke snyde sig selv for ☺️

Nå. Den der høje top ... Løbestavene kom frem, og det gik i løb op ad betonvejen. Et langt stykke endda. Indrømmet: det hed power-walk på de mest stejle stykker 😆 Selvom det regnede lidt, da vi startede opstigningen, var der ikke nogen umiddelbar trang til også at iklæde mig en regnjakke for at holde varmen!

På toppen ændrede den trang sig imidlertid. Tåge og blæst, mildt sagt en smule køligt. At hive en tør t-shirt og vindjakken frem fra løbevesten var meget velkomment. For ikke at tale et træskuret, hvor vi kunne sidde i læ under spisepausen 😁

Med forventelig koordinering kom solen frem, da vi var klar til at rykke videre – Et gruppebillede ved Stenen, og så ned ad en meget, meget befærdet asfaltvej! Relativt hurtigt overstået, så vi kunne komme på grusunderlag i stedet. Ja, og mere betonvej … Man tror det er løgn; men det var helt fantastiske nedløb 🙃 Måske også fordi betonfliserne lå med et nedknust beton-stabiliseret gruslag som midterspor: Vollgas zu geben 🏃🏃

Det var SÅ fedt 😆😁

Vi kom forbi finurlige stier, i himmelsk stort tal, hen over træbroer der gav den effekt i afsættet, som man ellers skal betale en mindre formue for at opnå i et par ikke-nærmere-navngivne sko (hint: opkaldt efter en sejrsgudinde i et fjernere ørige), klipper og rødder i en skøn sammenblanding. Selv de ellers dystre skovdødsområder bidrog til det fascinerende, varierende landskab!

Jeg var slet ikke i tvivl om, at jeg var ramt af en massiv omgang runner's high – at det var fedt at løbe på beton var i sig selv indikation nok 😄

Det var bare fed på fed oplevelse, som gjorde det svært at huske, at vi allerede havde tilbagelagt en god portion højdemeter!

Jeg var kommet til Harzen med høje forventninger, og de blev indfriet gang på gang! Plus moms 🥳

På turen tilbage mod bilerne blev der holdt øråd et par gange: Om vi ikke liiiige skulle tage denne ekstra løkke, og om vi ikke liiige skulle op på Wolfswarte (jo, vi skal!) ... God guiding med en helt tilpas fleksibel rute, hvor der bliver fyldt på alt efter overskuddet 😄👍

Mod slutningen af ruten fik jeg fyldt Super-Vingummi på, for ikke at tale om Magisk Bounty, fra Anjas lager ... Så var der masser af krudt til at være pi… irriterende 😆

(Ligeledes et ordvalg fra Anjas lager 😉)

Men helt ærligt: Hvis ikke lejlighedsvist placerede større sten og rødder på stierne indbyder til at lege "jorden er giftig", så ved jeg da ikke, hvad de skulle ligge der for 😇

En konge rute en konge dag, i formidabelt selskab – fortræffelig oplevelse hele vejen 😃

Jeg havde store forventninger til, hvad jeg skulle opleve i Harzen, netop fordi jeg havde været der flere gange før: Forventningerne blev indfriet alle som én, og der blev endda fyldt mere på 😁

Vi endte med 33 km og ca. 1450 hm på turen. Bestående af en overflod af pragtfulde spor og imponerende landskaber.

Løb, hygge, udsigter, tekniske udfordringer – lige hvad jeg drømmer om på en løbeminiferie 😃